Mandag den 10. november

Explaineren

Havde ingenting været bedre end lidt?

Danmark nåede i sidste øjeblik at lande EU’s klimamål inden COP30. Udvandet og med store mangler, lyder kritikken af målet, der åbner for at udlicitere dele af klimaansvaret til lande uden for EU. Alligevel forventer parlamentet at haste et kompromis igennem i Bruxelles, så man har et fælles fodslag, mens topmødet er i gang.

Føljeton fylder 10. Derfor har vi udråbt jubelår! Vi du være med i festlighederne?

Prøv 10 uger for 10 kr.

Kære læser

Udansk og uempatisk

Da Mette Frederiksen for små to måneder siden valgte at forfremme Rasmus Stoklund fra skatteminister til den vigtige post som udlændinge- og integrationsminister, formulerede partifællen Frederik Vad, som er ordfører på området, en lille hyldest til Stoklund på LinkedIn. “Rasmus ved,” skrev Vad, “at forudsætningen for det socialdemokratiske velfærdssamfund er frihed og tillid. Hvis begge […]

Det bedste vi har set

Svenske begivenheder

“Altså, vi har jo børnesoldater i Sverige i dag. 10-årige, der går rundt med maskingeværer. Der er børnesoldater i velfærdsstaten, forstår du? Det er den nøgne sandhed, men samfundet skyder skylden på indvandringen, hvilket er totalt nonsens. […] Hele diskursen omkring indvandring er en massepsykose.” Information har et interessant interview med den svenske forfatter Andrzej Tichý, som er aktuel med den netop oversatte Begivenhedsbogen (den kan anbefales).

Mennesker i bur

Det er ikke kun her i Europa, at der bliver talt om at sende migranter til såkaldte tredjelande, og generelt at gøre livet så surt for desperate og flygtende mennesker som muligt. Også i USA har Trump-administrationen for alvor skruet op for skræmmetaktikkerne – ikke mindst med det hemmelighedsfulde (og menneskerettighedsforagtende) fængselssamarbejde med El Salvador. The New York Times er dykket ned i, hvad der her foregår, og kan på baggrund af interviews med 40 tidligere fanger berette om tortur og systematiske overgreb. Tænk bare, at det ligefrem er noget, USA’s præsident gerne vil have mere af.

Lidt af en Dick

Fik vi egentlig nævnt at Dick Cheney, tidligere vicepræsident under Bush-administrationen og en af hovedarkitekterne bag Irak-krigen, døde i sidste uge? Nå, men det gjorde den gamle satan altså. Defector har en passende nekrolog: “[…] Cheney styrede i praksis det mest dødbringende apparatur i verdenshistorien. Han fik lov til at bruge syv år på at beslutte, hvem de onde var, og hvordan de skulle dræbes. Han fik lov til at nedfælde det mest simple moralske regnestykke over hele verden med blod. Han levede drømmen.”

Spisesedlen

Senatet i USA godkender midlertidig budgetaftale.

Fra i dag mandag er det ulovligt at køre bil med lattergas i blodet.

Størstedelen af etniske danskere tror, at ikke-vestlige indvandrere klarer sig dårligere og udøver mere kriminalitet, end de gør. Også hos “folk med meget viden om indvandring”.

Kina ophæver eksportkontrol på chipproducenten Nexperia.

Britisk militær sender droneassistance til Belgien.

BBC’s generaldirektør Tim Davie stopper efter Trump-dokumentar.

Den tyske højrefløjs“aktivist” Naomi Seibt har søgt politisk asyl i USA.

Nærsynet

Kom så, COP30

Så sker det: Efter en tyvstart i sidste uge, sparkes COP30-klimatopmødet i Belém, Brasilien mandag i gang. Så hvad er på programmet? Ideelt set et dybt nødvendigt opgør med verdens brug af olie. Og realistisk set nok en masse bortforklaringer og vævende forhandlingsprocesser. Som det brasilianske formandskab selv har pointeret, bliver det i hvert fald […]

Et sidste ord

Dagens solstrålehistorie.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12