“At en dansk soldat dukker op, fordi Amerika bliver angrebet, og bliver skudt, såret og endda mister livet – ikke fordi Danmark bliver angrebet direkte, men igennem alliancens forpligtelse – er i mine øjne det ultimative tegn på en god allieret.” Relæ – det anbefalelsesværdige nyhedsbrev om forsvars- og sikkerhedspolitik – har et fint lille interview med den amerikanske veteran Wes O’Donnell, som er mildest talt chokeret over Trump-regeringens kritik af Danmarks Nato-bidrag (for slet ikke at tale om truslerne mod Grønland).

Vil man forstå Japan, må man også forholde sig til japanernes syn på spiritualitet og ikke mindst kami: en enorm samling guder, som fungerer som en slags avatarer for forskellige dele af den “naturlige” verden. Det er i hvert fald tesen i forfatter Hiroko Yodas nye bog Eight Million Ways to Happiness: Wisdom From the Heart of Japan, som The New Statesman har en længere omtale af (blød betalingsmur). Kami er “en forkortelse for det ukendte og uforudsigelige”, skriver Yoda. Passende navn.

Magasinet n+1 havde i sidste uge – før ICE’s henrettelse af Alex Pretti – et ret godt essay om den voksende folkelige modstand mod føderale agenter i Minneapolis under rubrikken “ICE vs. Everyone”. Det er kun blevet mere relevant her henover weekenden: “En af fascismens taktikker er at ændre på balancen i de politiske alliancer: centristiske politikere bliver til radikale venstrefløjspolitikere, mødre bliver til ‘indenlandske terrorister’. Alle med en fløjte bliver til antifa. Og faktisk er det sidste korrekt – eller i det mindste burde det være det.”