Onsdag den 14. januar

Explaineren

Liv og poesi og integritet og modstand

Efter en periode i dvaletilstand skal Føljetons kunstnyhedsbrev Et Hul i Markedet i sving igen. Men på hvilke præmisser? Og hvordan kan man få økonomi i et kunstmedie til at hænge sammen uden at sælge ud? Nyhedsbrevets redaktør Oliver Stilling forsøger i denne uges føljeton at indkredse nogle svar på disse spørgsmål.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Grønlænderne overgiver sig ikke

Grønlændernes hjerter og sind er tabt for Trump. Han kan true, bølle og potentielt også kidnappe regeringsleder Jens-Frederik Nielsen. Men verdens mægtigste mand skal ikke længere gøre sig forhåbninger om at kunne opnå kontrol med folket i Kalaallit Nunaat. USA står tilbage uden nogen form for tillidskapital. Soft power-kontoen er ikke bare i overtræk – […]

Det bedste vi har set

Iskoldt fællesskab

Danmark og Grønland står ved en mulig skillevej, og det gør du også, lige nu og her – i hvert fald hvis du vide mere om den aktuelle krisestemning i Rigsfællesskabet. På den ene side kan du lytte til Videnskab.dk’s nye podcast om kampen om Grønland og Arktis, som har fået den passende titel ”Koldfronten”. På den anden side kan du gå endnu mere nørdet til værks, og læse forskerne Rasmus Brun Pedersen og Mikkel Runge Olesens 23 sider lange analyse af “Sikkerhedspolitikkens betydning for grønlandsk selvstændighed i en ny verdensorden”. Forskerteksten bliver endda kaldt et “essay”, men der bliver nu stadig brugt Harvard-henvisninger, så tag det med et gran salt.

Drop det mobning, stop det

Og nu vi er ved emnet: Danmark er træt af at blive mobbet af Trump, skriver The New Yorker, der har interviewet flere danske og grønlandske topfolk, professorer, politiske konsulenter og så også lige Ida Auken (S). God langlæser om Grønlandssituationen set med (saglige) amerikanske øjne.

“I am cringe, therefore I am free”

“Cringe, anvendt som en affektiv ladning, kan skabe en interessant spænding i kunsten; den tvinger os til at føle empati med et motiv, til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi føler os så utilpasse ved bruddet på en norm, og til at henlede vores opmærksomhed på denne norm og hvor nyttig eller retfærdig den er […] men at legemliggøre cringe – at være cringe – er faktisk asocialt og individualistisk. Det føles næsten som en sadistisk impuls. Gør jeg dig ubehagelig til mode? Godt! Cringe, tror jeg, har en funktion og er en brugbar målestok for at holde sig selv i skak, ligesom skam.” Genial tekst om fænomenet cringe i Dirt Magazine.

Spisesedlen

Vladimir Putin tager kontrol over Rockwools aktiver i Rusland.

Frankrig åbner generalkonsulat i Grønland den 6. februar.

Kina havde rekordstort handelsoverskud i 2025 trods toldkrig med USA.

Uganda blokerer internettet forud for præsidentvalg.

USA sætter afdelinger af Det Muslimske Broderskab på terrorliste.

Over 2.000 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med demonstrationerne i Iran.

Hus Forbi har siden 2023 tjent 1,5 mio. kr. på pantsamarbejde med Københavns Lufthavn.

Nærsynet

Tæt på klimaks

Det er, som om den for hvem-ved-hvilken-gang glider uheldigt i baggrunden. Mens USA truer med at kapre Grønland, og en mulig revolution er ved at udspille sig i Iran, buldrer klimakrisen dog stadig derudad. Senest viser en ildevarslende opgørelse fra EU’s klimatjeneste Copernicus, at den aktuelle globale opvarmning nu er faretruende tæt på de 1,5 […]

Et sidste ord

Er du død?

Hvis ikke, så ses vi i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12