Det nye magasin Equator er i luften og den indiske forfatter Amitav Ghosh lægger ud med at koble dommedagsprofetier til hjælpeorganisationer i Bangladesh. De to fænomener bindes sammen i en fortælling om, hvordan levevilkårene for nutidens lokalbefolkning bliver ødelagt af ngo-projekter igangsat for at redde landet fra klimakrisens apokalyptiske fremtid. Her introduceres også udtrykket “anticipatorisk ødelæggelse”, der betyder “at afværge mulige fremtidige skader ved at forårsage faktisk skade i nutiden.” Og med finesse binder den indiske forfatter til sidst det hele sammen med forklaringen på, hvorfor han aldrig selv slutter en tekst med en katastrofe: “Noget sagde mig, at det at forestille sig en apokalypse var det samme som at invitere den til at ske.”

“Dette tvinger os alle til at erkende, at moderniteten i sig selv – hele projektet med menneskelig udvikling, teknologisk fremskridt og social organisering, der har præget de sidste par århundreder – ikke længere er Vestens eksklusive ejendom. Fremtiden bliver nu skrevet flere steder, efter flere logikker, med resultater, der gør det svært at kategorisere.” Apropos Kina har The Ideas Letter en interessant tekst om, om hvad “Vesten” kan lære af det asiatiske powerhouse.

Det er ikke kun i det skotske højland eller i den jyske muld, at Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsen investerer sine penge. Føljeton-ven og Afrika-journalist på Danwatch Oscar Rothstein kan nemlig berette om den danske milliardærs investeringer i vildtreservater i Tanzania. Her kan safari-gæster se på vilde dyr og tage en dukkert i en infinity pool. Imens får nabobønderne frataget deres land for at gøre plads til safari-turismens indtog og ødelagt deres afgrøder af reservaternes vilde dyr – det hele uden kompensation for ødelæggelserne. Menneskerettighedsadvokat Andrea Schemberg er dog klar i spyttet om investorernes ansvar: “Kort sagt: Hvis en virksomhed har forårsaget eller medvirket til skade, forventes det, at den tager skridt til at afhjælpe den – punktum.”