Onsdag den 5. november

Explaineren

Kinas grønne udvikling

Vil Kina gribe faklen og blive verdens nye klimaleder? Eller spøger kullet stadig i Beijing?

Føljeton

Føljeton fylder 10. Derfor har vi udråbt jubelår! Vi du være med i festlighederne?

Prøv 10 uger for 10 kr.

Kære læser

Borgmester Mamdani

Det er en dårlig dag at være islamofob. Det er også en dårlig dag at være Pernille Rosenkrantz-Theil. Tænk at være socialdemokratisk overborgmesterkandidat i København – med en fortid på den yderste venstrefløj – og så have stillet sig i position, hvor det ikke længere virker naturligt at gå på sociale medier og ønske New […]

Det bedste vi har set

Anticiperet apokalypse

Det nye magasin Equator er i luften og den indiske forfatter Amitav Ghosh lægger ud med at koble dommedagsprofetier til hjælpeorganisationer i Bangladesh. De to fænomener bindes sammen i en fortælling om, hvordan levevilkårene for nutidens lokalbefolkning bliver ødelagt af ngo-projekter igangsat for at redde landet fra klimakrisens apokalyptiske fremtid. Her introduceres også udtrykket “anticipatorisk ødelæggelse”, der betyder “at afværge mulige fremtidige skader ved at forårsage faktisk skade i nutiden.” Og med finesse binder den indiske forfatter til sidst det hele sammen med forklaringen på, hvorfor han aldrig selv slutter en tekst med en katastrofe: “Noget sagde mig, at det at forestille sig en apokalypse var det samme som at invitere den til at ske.”

Det store opgør (med os selv)

“Dette tvinger os alle til at erkende, at moderniteten i sig selv – hele projektet med menneskelig udvikling, teknologisk fremskridt og social organisering, der har præget de sidste par århundreder – ikke længere er Vestens eksklusive ejendom. Fremtiden bliver nu skrevet flere steder, efter flere logikker, med resultater, der gør det svært at kategorisere.” Apropos Kina har The Ideas Letter en interessant tekst om, om hvad “Vesten” kan lære af det asiatiske powerhouse.

Tøjmand i Tanzania

Det er ikke kun i det skotske højland eller i den jyske muld, at Bestseller-rigmanden Anders Holch Povlsen investerer sine penge. Føljeton-ven og Afrika-journalist på Danwatch Oscar Rothstein kan nemlig berette om den danske milliardærs investeringer i vildtreservater i Tanzania. Her kan safari-gæster se på vilde dyr og tage en dukkert i en infinity pool. Imens får nabobønderne frataget deres land for at gøre plads til safari-turismens indtog og ødelagt deres afgrøder af reservaternes vilde dyr – det hele uden kompensation for ødelæggelserne. Menneskerettighedsadvokat Andrea Schemberg er dog klar i spyttet om investorernes ansvar: “Kort sagt: Hvis en virksomhed har forårsaget eller medvirket til skade, forventes det, at den tager skridt til at afhjælpe den – punktum.”

Spisesedlen

Ørsted præsenterer nyt milliardunderskud.

Novo Nordisk planlægger ny stor fabrik i Nordjylland.

Japans militær sender soldater på bjørnejagt efter flere dødbringende angreb.

Ny bynær skov skal etableres syd for Randers Fjord i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Randers Kommune og Verdo Vand.

Belarus frigiver 52 politiske fanger efter aftale med USA.

Den igangværende ‘government shutdown’ i USA sætter rekord som den længste nogensinde.

Festivalchef Brian Nielsen kalder det en “stor fejl”, at Northside i 2022 fjernede kød fra menuen.

Nærsynet

Sortsyn i Sudan

Situationen i Sudan bliver kun værre for hver dag, der går. Rapid Support Forces’ erobring af byen El-Fasher i sidste uge har tvunget titusindvis på flugt, og desuden ført til flere rapporter om overgreb og henrettelser af civile. Senest har FN-generalsekretær António Guterres opfordret til omgående våbenhvile og advaret om, at situationen risikerer at komme […]

Et sidste ord

Og så kan han endda rappe.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12