Grønland er meget, meget mere end en stor blok is. Trods sin befolkning på omkring 56.000 mennesker er landet fx rig på interessant (pop)kultur, og netop det stillede mediet Tedium tidligere på året skarpt på – bl.a. med et kig på rockbandet Sumé og deres indflydelsesrige uafhængighedsplade Sumut fra 1973, som på symbolsk vis havde sagnhelten Qasapi på sit blærede cover.

+ Lyt også til 90’er-hiphopgruppen Nuuk Posse (som Tedium tilsvarende anbefaler).

“Uanset hvad var balancen før Trump uholdbar, fordi den tillod USA ensidigt at bedømme andre regeringers legitimitet og handle imod dem. Trump har presset denne virkelighed til det yderste.” Information bringer en kort USA-var-allerede-dårlig-men-hvad-gør-vi-nu-analyse fra den tidligere nobelpristager i økonomi Daron Acemoglu.

Hvis man vil forstå Iran, kan det være en god idé at læse den iranske forfatter Sâdeq Hedâyats modernistiske mesterværk Den blinde ugle fra 1936. For som den nutidige iranske forfatter Amir Ahmadi Arian skriver i The Dial, har “[i]ngen anden tekst haft en så utrolig tiltrækning på den iranske fantasi” – ligesom det er en roman, adskillige iranske regeringer har forsøgt at bandlyse. Faktisk er det Irans ultimative forbudte bog. Og heldigvis blev den for få år siden nyoversat til dansk fra farsi af digter og oversætter Shadi Angelina Bazeghi.

Det er ikke ofte, vi tænker på udstoppede dyr i musesumsudstillinger, og da slet ikke på, hvordan de bedst kan præsenteres i dioramaer. Men så er det heldigt, at andre gør sig den slags overvejelser. Eksempelvis Tim Bovard, udstopper ved Natural History Museum of Los Angeles County, som i en PBS-produceret video begejstret fortæller om sin livslange fascination for dyr i dioramaer – og undervejs viser, hvordan han udstopper en fugl. Det er sært meditativt at se på.

Føljetons redaktionslokaler ligger lige under en violinbygger, hvilket (alene ud fra lyden) har givet os en ret god idé om, hvor meget kærlighed og håndværk det kræver at udfærdige et klassisk instrument. Det bekræfter artiklen her fra The New York Times – også selvom den handler om oboer og træblæsere snarere end strygere: “Det langt længste trin i fremstillingsprocessen er forvitringen af rå træklodser i et skur, der ikke er beskyttet mod varme, kulde og fugt. Den første forvitring varer mindst otte år. Derefter borer Stephen Gara, ‘træfyren’, et hul gennem klodsen og sender den tilbage til skuret i yderligere to år.”

“Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist”, begynder et berømt antinazistisk digt af den tyske præst og modstandsmand Martin Niemöller, som i 1937 blev anholdt af Gestapo og sendt i koncentrationslejr. Digtet hives gerne frem fra gemmerne, når fascismen atter banker på døren, men som The Nation fortæller i en interessant feature, er dets historie mere broget end som så. I hvert fald var Niemöller en kompleks karakter med nogle kontroversielle (og til tider antisemtiske) overbevisninger, og digtet derfor også en kuriøs mea culpa.